Indfaldsvej hvor cykelstiprojekt udvikles sammen med forsyningsarbejde og prioriterer et æstetisk løft.
De fleste provinsbyers indfaldsveje ligger historisk med de direkte forbindelser fra oplandet og nye boligkvarterer til bycentret. De er ofte brede og er udvidet af flere omgange. Trafikmængderne gør det ofte oplagt og nødvendigt at have cykelstier, der kombineres med forskellige trafiksikkerhedsforanstaltninger ved særlige krydsninger. I mange tilfælde er indfaldsvejene også feriecyklisternes første møde med en provinsby. Det er ikke altid, at den urbane byudvikling i forstadsmiljøet er den bedste velkomst. Derfor kan nye cykelstianlæg med fordel ses i sammenhæng med et æstetisk løft – eksempelvis i form af beplantning.